De nye økonomiers datakvalitet nærmer sig topniveau
publiceret 27.05.08
Tyve år efter Murens fald begynder det østeuropæiske forretningsliv at ligne resten af Europas. Tidligere måtte forretningsfolk handle med Østeuropa uden at have basale data om forretningspartnerne i landene. Men datakvaliteten i de nye markeder er hastigt på vej op og nærmer sig den generelle europæiske standard. Med den finansielle uro på verdensplan er flere østeuropæiske, lånefinansierede økonomier imidlertid under pres, og den højere kvalitet i data kan blive en vigtig faktor for danske virksomheders minimering af risici i forbindelse med forretninger i landene.
Østeuropas tilpasning til resten af Europa sker med hastige skridt. Når danske virksomheder i disse år driver forretning med virksomheder i de gamle østbloklande eller i de nye stater i Østeuropa kan det ske på et stadigt sikrere faktuelt grundlag, hvor det i de første år efter Murens fald i høj grad var drevet af eventyrlyst og hurtige forretninger uden det store kendskab til forretningspartnerne – og deraf følgende store risici.
Mængden og kvaliteten af data fra de nye markeder er inde i en eksplosiv udvikling, og det illustreres tydeligt gennem registreringerne i D&Bs database i Emerging Markets Centre (EMC), der omfatter 31 markeder i Europa. Størstedelen af landene er landene øst for det gamle jerntæppe – heraf 11 nye EU-lande – men også Tyrkiet, Grækenland, de to cypriotiske lande, Malta, Gibraltar og Island er med i databasen.
I 2005 var der 149.000 registreringer i EMC-databasen. I 2006 var tallet tidoblet til 1,5 millioner, i 2007 var det vokset til 3 millioner, og i 2008 forventes databasen at rumme 4 millioner registreringer.
”Der er sket en markant udvikling af datadækningen i de nye markeder. Datakvaliteten begynder nu at ligne resten af Europas, og det giver en række positive følgeeffekter, bl. a. at D&B nu er begyndt at rate flere virksomheder i landene, hvad vi ikke har kunnet tidligere, fordi der ikke var et datagrundlag at vurdere på,” siger Marianne Langhorn, Manager Customer Service & Project Delivery, D&B.
Også i Eksport Kredit Fonden (EKF), det statslige forsikringsselskab, der har eksporterende danske virksomheder som kunder, mærker en meget stærk udvikling i de nye markeder, ikke mindst i Østeuropa. Danmarks eksport til Østeuropa er i størrelsesordenen 50 mia. kr. og vokser hvert år. Og parallelt med den voksende handel bliver åbenheden og data omkring virksomhederne i de nye økonomier også stadigt større.
”Der er en helt klart positiv trend i de østeuropæiske økonomier, som bliver stadigt mere professionelle,” siger senioranalytiker Esben Bergmann Schjødt, EKF.
”Men der er også store forskelle fra land til land, fra branche til branche og mellem store og små virksomheder. Lande som Tjekkiet, Polen, Ungarn og de baltiske lande, der er blevet medlem af EU, er klart længst fremme, fordi der er en række regnskabsstandarder og lignende, som landene skal overholde. Ukraine og Rusland er lidt efter, men det går dog klart fremad. Det er kendetegnende, at de store finansielle virksomheder er mest transparente og har de bedste data. Produktions- og handelsvirksomheder halter lidt efter, men større virksomheder, der har samarbejde eller samhandel med udlandet – eller er børsnoterede - er også kommet godt med. Til gengæld vil der stadig gå et stykke tid, inden mindre virksomheder kommer med. Jeg tror, at globaliseringen her stille og roligt er ved at gøre sit indtog, og at virksomhederne i landene er kommet til en erkendelse af, at man må spille med på de globale præmisser, hvis man vil agere internationalt,” siger han.
Der er i det hele taget mange positive udviklingstendenser i Østeuropa i disse år, men EKF er også opmærksom på en række faresignaler, der bør få danske virksomheder til at skærpe den professionelle opmærksomhed.
”Det er gået godt i verdensøkonomien i de seneste år, ikke mindst i Østeuropa, hvor der har været hurtig vækst og få tab. Men flere lande i regionen har været meget afhængige af at låne penge til import. F. eks. har Ukraine et stort underskud på betalingsbalancen og er i stor udstrækning afhængig af lån fra banker til at finansiere en stor import. Vi står uden tvivl over for en kreditstramning, hvor lånene bliver dyrere, og det vil kunne få en afsmittende effekt i Østeuropa. Nogle virksomheder vil risikere problemer, og det er den store udfordring i de kommende år. Vi har også noteret os, at det ikke længere er et tag-selv-bord,” vurderer Esben Bergmann Schjødt.
Det bør få danske virksomheder til at skærpe deres risikoanalyser, og de bedre data fra landene er én af mulighederne, som kan give det bedst mulige vurderingsgrundlag af samhandelspartnernes sundhed.
EKF træder typisk til og hjælper danske virksomheder, hvis kreditter til partnere på eksportmarkeder kræver risikoafdækning. Mod forsikringspræmier kan EKF overtage deres udeståender, og EKF har derfor – lige som eksportvirksomhederne – brug for de bedst tænkelige informationer om konkrete markeder og konkrete virksomheder.
”Når vi selv i EKF har brug for yderligere oplysninger om udenlandske virksomheder, besøger vi dem gerne i landene. Eller vi kontakter ambassader eller velorienterede forbindelser for at høre om virksomhedens omdømme, struktur og netværk, så vi f. eks. kan få et overblik over, om de indgår i et lokalt politisk spil. Og så bruger vi selvfølgelig dataoplysninger fra f. eks. D&B for at få basisinformationerne på plads,” siger Esben Bergmann Schjødt.
EMC-database vokser eksplosivt
Udviklingen i data i EMC-databasen er eksplosiv. Alene på enkeltmarkeder kan man se en imponerende udvikling alene fra 2006 til 2007. F. eks. er data fra et land som Rumænien steget med 4.715 procent på et år, og 70 procent af landet er nu dækket. Rusland har tilsvarende haft en stigning med 525 procent og har en 100 procents data-dækning.
Der er tale om en lang række kvalitative data, men på grund af den øgede kvalitet bliver det fremover muligt at styrke ratings og scores gennem dybere data.
Senest har datadækningen i de baltiske lande i begyndelsen af 2008 gennemgået en markant udvikling. En opdatering af EMC-databasen betyder, at alle lukkede selskaber siden 2000 bliver registreret, så der fremover er fuld dækning af aktive og ikke-aktive selskaber. Registret vil blive opdateret månedsvis fremover med nye registreringer og afmeldte selskaber. Senere i år forventes også et årligt feed af årsregnskaber fra estiske selskaber.
I en række lande vil der blive udarbejdet landerapporter for at vurdere risikoprofilen for de pågældende lande. I 2008 er der således udgivet landerapporter om Grækenland, Rusland og Tyrkiet.
Der sker dagligt flere end 4.000 opdateringer af data i EMC-databasen. Input til databasen omfatter direkte telefonisk research, opdatering af betalingsdata og regnskabsdata, og data fra websites. I alle lande opdateres der stamdata, som kan identificere virksomhederne og sætte de helt basale karakteristika på dem. Desuden sker der opdatering af finansiel viden om virksomhederne og rating af deres kreditværdighed og betalingsvillighed. I Grækenland, Tyrkiet, Slovenien og Litauen er systemet udbygget yderligere, så der også udarbejdes en betalingsscore – det såkaldte Paydex.
”De hvide pletter på data-landkortet bliver færre og færre, og mens dansk samhandel med markederne vokser, kan vi supplere med vigtige data, der gør professionel forretning nemmere,” siger Marianne Langhorn, D&B.